Sådan finder du den bedste router
Din online oplevelse – hvad enten det er online gaming, sociale medier eller Netflix – er en stor prioritet for mange danskere. Hele det system og kredsløb der muliggør din onlineoplevelse, er som så mange andre ting ikke stærkere end det svageste led. Et af leddene der typisk ikke får nok opmærksomhed, er din router og den har faktisk en stor indflydelse på din online oplevelse.
Læs mere om hvordan du finder den bedste router længere nede på siden.
De forskellige specifikationer på en router
Hvis du er på udkig efter en ny router eller hvis du er nysgerrig omkring hvor god din nuværende router egentlig er i forhold, hvad der bliver solgt i butikkerne, så er det vigtigt at kende til forskellige specifikationer som en router besidder.
Wi-Fi standard
Den første specifikation du højst sandsynligt støder på er hvad der kaldes trådløs standard og denne specifikation bliver ofte udtrykt i en talværdi efterfulgt af et eller flere bogstaver. En gængs talværdi i denne specifikation er 802.11 som mange routere har. Men tallet er ikke det interessante, det er derimod bogstavet der kommer bagefter tallet. Dette bogstav repræsenterer hvor hurtig en overførsels-hastighed er muligt via routeren, og den nyeste og hurtigste teknologi hedder ac og giver dig mulighed for en overførsels-hastighed på op til 1000 mbps. Den nærmeste konkurrent til ac teknologien er n standarden der kan levere 130-450 mbps, og ac er således klart den mest overlegen trådløse standard. Et godt råd er at købe ny router, hvis din router har mere end 2 år på bagen, for den er allerede ved at være forældet.
Det helt nye på markedet er en 802.11ax, som kan bringe hastidigheden helt op på 10 gigabit i sekundet, hvilket er 10 gange så meget som den nuværende standart.
Frekvens på router
Et andet vigtig aspekt i forhold til de forskellige wifi standarder er hvilken frekvens de kører på. Overordnet set findes wifi standarderne, a, b, g, n og ac hvor a er den dårligste og ac som tidligere nævnt den bedste. Wifi standarderne a,b og g kører alle sammen med en frekvens på 2,4 Ghz hvorimod n og ac begge kan køre på en frekvens der hedder 5 Ghz.
Et stort plus ved en router med en frekvens på 2.4 Ghz er at den har en stor rækkevidde i forhold til en på 5 Ghz. Signalet udsendt af en router på 2.4 Ghz kan blive påvirket af vægge, gulve eller andre fysiske barrierer i dit hjem. En anden negativ ting ved denne frekvens er at der er mange ting i hjemmet som kører på denne frekvens såsom trådløse telefoner, Bluetooth enheder og andre wifi netværk i nærheden. Disse enheder kan bidrage til at internetforbindelsen for alle forbindelser bliver langsommere.
Det gode ved at anskaffe sig en router der ligger på en frekvens på 5 Ghz er, at du slipper for de førnævnte problemer med andre enheder i hjemmet. En router på 5 Ghz kan ikke blive påvirket af andre enheder på samme frekvens, men derimod har den ikke en særlig stor rækkevidde. Derudover bliver en router på 5 Ghz også mere påvirket af fysiske barrierer end en på 2.4 Ghz.
Denne mindre rækkevidde på en 5 Ghz router gør at du må undersøge, om det er nok til dine personlige behov. Som udgangspunkt er en 5Ghz router nok til en mindre lejlighed eller hjem, men det er vigtigt at undersøge nærmere om en pågældende router kan dække dine behov. Anmeldelser giver dig håndfast data og snakker typisk også om, hvor stor den effektive rækkevidde er for en given router. Brug derfor disse anmeldelser til at finde ud af om du eventuelt ved køb af en bestem router også skal ud og investere i en Wi-Fi extender, hvilket er en enhed som forstærker din routers signal.
Dual-band router løser problemer med forskellige frekvenser
802.11ac forbindelsen er som nævnt tidligere den hurtigste og nyeste form for forbindelse med dens 5 Ghz, men dette medfører også problemer ældre teknologi. Fordi teknologien er så ny, er det langt fra alle enheder der er kompatible med en 5 Ghz forbindelse. Disse enheder spænder bredt og er alt lige fra Playstation 4, til Amazon Fire HD 6 tablet til Wii U til Iphone 5. Du kan dog stadig bruge enheder som en Playstation 4 på en 5 Ghz router, men problemet er at Playstationen kan få andre enheder på netværket til at køre langsommere. dette problem kan løses med dual-band teknologien i nogle routere, men hvis routeren ikke har dette, så er det en god ide at forbinde din Playstation via et kabel istedet for Wifi.
Dual-band i en router gør at routeren kører på både 2.4 Ghz og 5 Ghz frekvenserne. Dette betyder at du kan tilslutte dine enheder der kører på en 2.4 Ghz forbindelse til routerens 2.4 Ghz frekvens, mens dine enheder der kører på 5 Ghz, tilslutter sig routerens 5 Ghz forbindelse. Denne adskillelse af forbindelser gør, at dine enheder der kører på 2.4 Ghz frekvensen ikke vil gøre andre enheder på netværket langsommere.
Dit behov bestemmer den bedste router
Når du nu kender alle disse tekniske aspekter af en router, er det tid til at overveje hvad dit behov egentlig er. Hvis du f.eks. bor alene og har nogle få enheder der tilsluttes nettet samtidigt, såsom en konsol og telefon, eller en laptop og et TV, så burde du ikke bekymre dig om at du måske lægger for meget pres på din router.
En router der kører på en frekvens på 2.4 Ghz, kan teoretisk set opnå en maksimum hastighed på 300, og med 10 enheder tilsluttet vil hver af disse enheder kun have en hastighed på cirka 30 Mbps. Dette er typisk ikke nok for folk der bor i en husstand med flere personer der hyppigt streamer Netflix osv. og her vil en router på 5 Ghz højst sandsynligt være det bedste valg.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!