Er du klar til at flyve fra reden?
Er du ved at flytte hjemmefra? Så er der mange ting du skal til at have styr på. For selvfølgelig kan det være en udfordring i sig selv, bare at finde et sted at bo. Men når det er på plads, så skal du også til at finde ud af med forsikringer, internet mm.
Vi guider dig her igennem alt det du skal have styr på, når det gælder at sikre dig selv bedst muligt uden at det komme til at koste dig alt for meget.
Først kan du gøre dig selv klogere på, hvad de enkelte dele egentlig er. Derefter vil vi guide dig til, hvor meget eller hvor lidt, du egentlig har brug for. Vi kan desuden vise dig de bedste løsninger, hvor du så hverken bliver snydt af prisen eller hvad du får ud af det.
Forsikringer
Indboforsikring
Når du er flyttet hjemmefra, så kan det være en rigtig god ide at få en indboforsikring. En indboforsikring sikrer dig, hvis du skulle få indbrud, ved brand eller skybrud. Derudover vil en indboforsikring også gå ind over og dække, hvis du selv får ødelagt lånte eller lejede ting.
Hvis dine forældre har en indboforsikring og du selv endnu ikke er fyldt 21 år, vil du være omfattet af deres indboforsikring og behøver dermed ikke at tegne en selv. Når du fylder 21 år, vil du ophøre med at indgå under dine forældres forsikring og du skal derefter huske at få tegnet din egen forsikring.
Udvidet elektronikforsikring
I din basis indboforsikring er der inkluderet en almindelig el-skade forsikring. Denne dækker tv, hvidevarer mm. hvis der skulle ske en kortslutning eller overspænding.
Når du køber et elektronikprodukt, vil du ofte blive spurgt, om du ønsker at tilkøbe en elektronikforsikring. Dette er en dum ide, da du kun dækker det ene produkt af forsikringen. Den bedste måde at dække din elektronik, er ved at tilkøbe en udvidet elektronikforsikring til din egen indboforsikring. På denne måde har du alle dine produkter sikret og ikke kun det enkelte produkt.
Cykelforsikring
Du kan også få tilvalg til din indboforsikring, som fx en cykelforsikring. Denne dækker ved tyveri eller hærværk på din cykel. Dog skal du tænkte godt efter, om dette kan svare sig. Kører du rundt på en ny lækker mountainbike, så kan det være en rigtig god ide med en cykelforsikring. Kører du derimod rundt på en gammel cykel, som du har købt for 1000 kr., så vil det være billigere for dig at købe en tilsvarende, hvis den skulle blive stjålet. Her vil en forsikring hurtig blive for dyr i forhold til cyklens pris. Du kan i stedet vælge at lægge 50 kr. til side om måneden, som en cykel-buffer. Den kan hjælpe hvis du har brug for at købe nye dæk eller andre reservedele til cyklen, eller hvis den bliver stjålet, så har du penge liggende til en ny brugt.
Andre tilvalg
Hvis du fx ynder at gå til golf og dermed har golfkøller med mere derhjemme. Eller en anden sportgren, hvor du har udstyr af værdi derhjemme, så kan du få en tillægsforsikring til specielt sportsudstyr.
Hvis du bruger briller, kan du også få en udvidet forsikring til at dække eventuelle skade, der skulle komme på dine briller. Denne forsikring vil også dække dine solbriller, hvis du har solbriller med styrke.
Ulykkesforsikring
En ulykkesforsikring dækker, hvis du skulle få varigt mén på mere end 5% efter en pludselig hændelse. I andre tilfælde kan en forskikring gå ind og dække ved forstrækninger og forvridninger alt efter hvilken type der er tale om, og hvad din forsikring dækker.
En ulykkesforsikring dækker alt i alt de udgifter du kunne have i følge af en ulykke.
Du kan vælge mellem en heltidsdækning og en fritidsdækning. Heltidsdækningen dækker hvis der sker en ulykke uden for arbejdstiden og i arbejdstiden, samtidig med at der kan være dækning fra din arbejdsgivers arbejdsskadeforsikring. En fritidsdækning dækker kun i fritiden, det vil sige at du kun vil være dækket af din arbejdsgivers arbejdsskadesforsikring når du er på arbejde.
Som studerende vil du oftest ikke være dækket af en forsikring fra din arbejdsgiver, da dette kun gælder dem i fast arbejde. Derfor vil det være en god ide at vælge en heltidsdækning, så du er sikker på at du er forsikret, hvis ulykken skulle ske.
A-kasse
Når du er påbegyndt en videregående uddannelse, så er det en rigtig god ide at få meldt dig ind i en a-kasse. Her vil du kunne få hjælp på din færd videre på arbejdsmarkedet, kunne få tilbudt kurser til at gøre dig bedre – også til at kunne skrive jobansøgninger – og ikke mindst vil du med en a-kasse kunne få dagpenge efter endt studie, hvis du skulle være uheldig ikke at kunne finde arbejde. Dog skal du huske minimum at have været medlem i 1 år, hvis du skal have mulighed for at få dagpenge fra første dag efter endt studie.
Det bedste er at du som studerende vil være gratis medlem af a-kassen langt de fleste steder.
A-kassen er en forsikring til dig i dit kommende arbejdsliv, så hvis du skulle stå uden arbejde, vil du kunne få udbetalt dagpenge. Hvis du har været medlem i minimum 1 år inden du afslutter dit studie, så har du mulighed for at få dagpenge allerede fra første dag efter endt studie. Har du derimod ikke været medlem i minimum et år, så vil du først skulle igennem en karensmåned, før du vil kunne få dagpenge. En karensmåned betyder en måned uden nogen form for understøttelse. Når du er medlem af en a-kasse har du ikke ret til at få kontanthjælp, men hvis du ikke har været medlem af a-kassen i minimum et år, vil du blive “straffet” med en måned uden dagpenge.
De fleste a-kasser tilbyder dog gratis medlemsskab til studerende.
Du har desuden altid mulighed for at skifte a-kasse, hvis den du har fundet ikke er den rette for dig. Men da du er gratis medlem som studerende, er det ligegyldigt med at lede efter den billigste a-kasse. Her bør dit fokus være på, at lede efter en a-kasse der henvender sig til din uddannelse.
Abonnementer
Når du skal flytte hjemmefra, er der pludselig en del flere ting der skal betales til. Så nu kan det være en god ide at se sit mobilabonnement efter i sømmene, så du dermed får mest for pengene.
Det kan også være en god ide at se på de mobilabonnementer, hvor der er mest inkluderet som fx musik, streaming eller andet. Især hvis du bruger en af de tjenester.
Hos fx Telmore er det muligt at få et abonnement, hvor du kan få et abonnement med enten musik, film og tv mm. inkluderet.
Internet
Alt efter hvilken type mobilabonnement du vælger, så kan du undgå at købe internet, men nøjes med de data du har tilgængelig på dit mobilabonnement. Dette afhænger dog også af, hvad du bruger internet på og hvor meget du bruger dit internet.
Hvis du ynder at kunne streame film og serier, alt imens at Spotify spiller non stop. Så vil det være en rigtig god ide, at vælge noget andet internet end det på telefonen kun. Her vil der være bedre, hvis du vælger et mobilabonnement med færre data, men så køber en internetopkobling derhjemme.
10 Mbit – lavt forbrug
De fleste mennesker, der bruger internettet meget, vil nok mene at 10 Mbit internet ikke er nok til dem. Men er du en af de typer der primært kun kigger på diverse hjemmeside, læser online nyheder, tjekker Facebook og modtager/sender e-mails, så burde 10 Mbit være helt fint til dit forbrug. Hvis du derimod gerne vil kunne streame film i HD kvalitet, så bør du helt klart overveje en højere hastighed.
30 Mbit – mellem forbrug
Med en 30 Mbit hastighed, begynder du at kunne det største delen af den danske befolkning bruger internettet til. Du kan nu streame HD film, endda samtidig med at en anden surfer på nettet samtidig. Så en hastighed af denne størrelse er god til en mellemstørrelse familie, hvor i alle godt kan være på internettet samtidig.
50 Mbit eller højere – højt forbrug
I denne størrelse kan alle være med også selvom i er en større familie. Nu er der intet problem i at flere streamer TV eller film samtidig – på den måde begrænser I ikke hinanden. Så er i en familie, hvor I holder af at streame film, spille online mm. så er 50 Mbit og opefter den rette størrelse for jer.
Budgettet
- Husleje
- Vand/varme
- Indboforsikring
- Ulykkesforsikring
- A-kasse (som studerende gratis!)
- Mobilabonnement
- TV/streaming
- Internet
- Madbudget
- Rejsekort/månedskort el.lign.
- Boligstøtte
Læg altid et budget, så har du nemmere ved at holde styr på, hvor mange af dine penge der går til faste udgifter og hvor mange penge du har til at kunne tage en kom kaffe på en café eller lignende. I budgettet skal der indskrives både indtægter og udgifter. Nogle indtægter og udgifter kan være variable, men gå enten efter laveste sats når det angår indkomst og højeste sats når det angår udgifterne. På denne måde vil du kun kunne blive positivt overrasket, når der pludselig står flere penge end forventet på kontoen.
