Bredbånd til sommerhuset – Dette skal du være opmærksom på
Når du skal i gang med at kigge på bredbånd til sommerhuset, kan der være flere muligheder. Her skal du være opmærksom på hvilke behov der kan være, i forhold til at det er sommerhuset bredbåndet skal bruges i. Lejes sommerhuset ud, eller er det kun til privat brug. Læs med og find ud af hvad du skal være opmærksom på, når du vil have internet i sommerhuset.
Læs mere om bredbånd til sommerhuset længere nede på siden.
Sommerhuset – beliggenhed og dækning
Hvor tit har du set en telemast stå rigtig godt placeret i forhold til et sommerhusområde? Det er ikke sket mange gange – og sådan har det været i lang tid i Danmark. Nu er det ikke kun mobile bredbånd, der kan bruges som internetforbindelse i de danske sommerhuse.
Har der tidligere været fastnettelefon i sommerhuset, bør der også nu være mulighed for at få bredbånd ind via telefonstikket. Sidst men ikke mindst, er der i flere og flere sommerhuse også mulighed for at få bredbånd via kabel-tv.
Mest Mbit for pengene
Hvis man udelukkende kigger på hvor mange Mbit man kan få for pengene, er bredbånd via telefonstik eller kabel-tv den klare vinder. Disse to former for bredbånd kan levere flest Mbit til lavest pengesum, samt tilbyde flere Mbit end mobilt bredbånd kan. Fibernet er dog den ultimativt bedste form for bredbånd både i forhold til pris pr. Mbit og i forhold til maksimum grænse for muligt Mbit i abonnement. Desværre er fibernet ikke en mulighed i mange sommerhuse, så denne form for bredbånd er ikke så relevant for den almindelige sommerhusejer. Mobilt bredbånd er derimod den eneste form for bredbånd der kan konkurrere med bredbånd via kabel-tv og telefonstik. Ved mobilt bredbånd betaler du typisk mere for dine Mbit, men til gengæld er mobilt bredbånd muligt i alle sommerhuse.
Fordele ved mobilt bredbånd
Hvis du dit internet forbrug er lavt eller hvis du ikke så ofte er i dit sommerhus kan du vælge at købe en router hvor du kan indsætte din mobiltelefons simkort. På denne måde skal du ikke betale for et separat abonnement og kan klare dig med de overskydende GB du har i dit mobilabonnement. Selv hvis du bruger al data i dit mobilabonnement er det tit stadig billigere at opgradere dit mobilabonnement med ekstra GB end at investere i et mobilbredbånds abonnement. Så hvis dit behov for data i dit sommerhus er lavt kan det klart anbefales at købe en router og bruge din mobiltelefons simkort.
Skal dit sommerhus udlejes?
Hvis du har planer om at udleje dit sommerhus kan du ikke bruge metoden med hvor du putter dit simkort i en router. Det anbefales som udgangspunkt, hvis du vil leje dit sommerhus ud ret ofte at investere i bredbånd via telefonstik eller kabel-tv hvis det er muligt. På denne måde bliver sommerhuset mest attraktiv for potentielle kunder. Derudover risikerer du ikke at dem som lejer sig ind i dit sommerhus bruger alt data i dit abonnement, for der er nemlig tit en månedlig forbrugsgrænser ved mobilt bredbånd i forhold til traditionel bredbånd.
Tænk alle muligheder ind
Hvor mange kan der overnatte i sommerhuset, og bliver det lejet ud til familier, hvor der både kan være 2, 4, 6 og 8 enheder på (telefoner, computere, tablets mv.), er det vigtigt at få med i overvejelserne.
Vil du gerne være sikker på at få en god stabil forbindelse til bredbånd i sommerhuset, vil det være godt at gå efter en 10-20 mbit forbindelse. Det bliver en større og større faktor for mange familier som skal holde ferie – at der også er en god internetforbindelse.
Skriv en kommentar
Want to join the discussion?Feel free to contribute!