Børnenes privatøkonomi

Hvordan lære vi vores børn, hvad penge reelt er, så de får en sund økonomisk sans og en god privatøkonomi? Sådan klæder du dit barn på til dets fremtidens økonomi.

De fleste af os er vokset op med lommepenge. Pengene vi kom i vores sparegris, vi gik ned i den lokale bank for at veksle og derefter tog vi ned for at bruge på legetøj eller slik. Konstant havde vi med kontanter at gøre, så vi havde føling på at pengene “forsvandt” og vi derefter skulle optjene nogle nye.

Mange børnefamilier i dag har ikke kontanter. Dette sker grundet kreditkort og hævekort, samt apps som MobilePay. I dag skal vi køre efter nærmeste bank eller hæveautomat, så det er blevet nemmere ikke at bruge kontanter.

Men hvordan kommer vores børn så til at lære værdien af penge, når de ikke kommer til at stå med kontanter i hånden og se dem forsvinde ned i butikkens kasseapparat? Kan vi lære dem at blive fornuftige forbrugere med en god privatøkonomi, eller er vi ved at skabe en generation med alt for mange forbrugslån og gæld?

Forskning viser, at børn allerede fra 7-års alderen former deres økonomiske vaner. Så det kan næsten ikke blive for tidligt, at vi får vores børn til at tænke økonomi. 

I denne artikel kommer vi med ideer til, hvordan børn kan lære at spare sammen, forstå hvad penge egentlig er, gode råd og ikke mindst ekspertens mening om børns økonomiske fremtid.

Eksperten taler ud

Michael Møller, Professor fra CBS, har nogle bekymringer i forhold til børns tillæring af den økonomiske sans, men er derudover ikke urolig for deres økonomiske tillæring.

“Jeg er ikke så bekymret for at mønter forsvinder. Børn kan sagtens forstå tal og de lære hurtigt af erfaringen. Jeg tror egentlig mere det er skadeligt for deres talbehandling (fratrækning, sammenlægning) at mønterne forsvinder”. Det er den håndgribelige del af legen med mønter, som børn mister ved at kontanterne er ved at uddø.

At sidde og tælle mønterne i sparegrisen giver en rigtig god føling med penge. At når man tager 5 styks 2 kroner, så får man 10 kroner. Tager man så 2 kroner fra, har du pludselig 8 kroner osv. Der kan på denne måde leges mere med pengene. Dette er ikke lige så tydeligt i den digitale verden.

“Jo hurtigere forældre og bedsteforældre er til at opfylde børns ønsker, så de ikke lærer at spare sammen selv, desto dårligere bliver ungerne til økonomi. Man skal ikke undervurdere børn. De lærer lynhurtigt, og hvis der ikke er nogen fordel ved at spare op, så gør de det ikke” fortæller Michael Møller.

Dette sker ved at lade børnene selv tjene deres penge, få lommepenge og lade dem have et mål med deres opsparing. Når de så opnår det mål, som at købe en ny iPad for de optjente penge, så får de en tilfredsstillelse ved selv at have købt iPad’en. På denne måde vil børnene ofte også passe bedre på denne ting, som de selv har købt, da de ved, hvor længe de har skulle spare sammen for at kunne købe den.

“Det er forældre, der skal lære unge gode vaner og være et godt eksempel for dem.” – Michael Møller, Professor ved CBS

Michael Møller mener ikke, at vi skal bekymre os om hvorvidt de unge i dag kan lære at spare penge sammen, for det lære de på nye måde. Han fortæller:

“Faktisk er et tal for den samlede opsparing lettere at forstå end det er at forstå hvor mange penge man har med en sparebøsse fuld af mønter og sedler. Og børn spiller computerspil, hvor de erhverver sig point og kan købe forskellige “elektroniske” ting de bruger i deres spil. Det er de hurtige til at finde ud af.”

Michael Møller har et godt råd, til at kunne få børn til at få et bedre indblik i økonomien. “Jeg tror på tidligt at give børn penge, som de selv kan bestemme over, så de lærer at prioritere. Det kan være at overlade dem pengene og så bestemme hvordan et givet beløb skal bruges til en hyggelig aften for hele familien, hvor de så må prioritere måltid, film eller slik.”

Tal økonomi med dine børn

Økonomi er ikke altid et emne vi ønsker at drøfte med vores børn, da det kan være en følsomt område. Men at tale økonomi med børnene, betyder ikke at vi skal lukke dem ind på vores konti og vise eventuel overtræk, gæld, andre dårlige pengesager – eller omvendt alle de millioner der står der, men som ikke skal bruges på legetøj. At tale penge med børnene betyder simpelthen at forklare dem, hvad penge kan gøre ved ens liv – både når de bliver brugt på den rigtige måde og når de bliver brugt på den forkerte måde. 

Det er vigtigt at få dem til at forstå, at hvis man ikke selv har styr på sin økonomi, så vil andre tage over og bestemme over den. Så læg en plan, prioriter og spar op. Det er nemmere at gøre det rigtige fra starten end først at skulle rette op på en dårlig økonomi. Ideer til samtalen om god og dårlig økonomi:

Penge brugt på den rigtige måde, er:

• ikke at bruge flere penge end du har
• kun at optage lån ved køb af bolig
• lave en opsparing – lidt er bedre end ingenting
• lære dem om budgetter
• lade dem selv spare op til noget de virkelig ønsker sig

Penge brugt på den forkerte måde er:

• at bruge flere penge end du har
• optage små kviklån 
• misvedligeholde gæld

Kig gerne på priser når I er ude og handle. Så kan I vurdere om I vil købe dyre vare og have råd til mindre eller købe billige vare og have råd til mere. På den måde kan dine børn lære at prioritere. Ældre børn kan være med til at bestemme madplanen for ugen, så de kan være med til at se, hvor langt ugens madbudget rækker.

Udfordring til de voksne

Hvis du har lidt ældre børn, der har lært at regne, så kan denne øvelse være god for jer alle – hvis altså de voksne kan lære at blande sig helt udenom. 

Overlad jeres økonomi en enkelt måned til jeres barn/børn. Vær en støtte og forklar dem, hvordan man en måned hænger sammen. 

Du kan starte ud med at give dem en enkelt aften at kontrollere, hvis du gerne vil starte lidt blidt ud. Som Michael Møller, professor fra CBS udtalte i vores interview: “Jeg tror på tidligt at give børn penge, som de selv kan bestemme over, så de lærer at prioritere. Det kan være at overlade dem pengene og så bestemme hvordan et givent beløb skal bruges til en hyggelig aften for hele familien, hvor de så må prioritere måltid, film eller slik.”

“Da mine børn aldersmæssigt var klar har jeg lavet en “budget-boss” måned med mine børn. Den første i en måned tog jeg i banken og hævede hele min løn kontant. Jeg lagde alle penge på bordet foran mine børn. Herefter fjernede vi budgetpost efter budgetpost til de faste udgifter (husleje, el, forsikringer, opsparing osv…) og hvad der var tilbage var så rådighedsbeløbet til måneden.

Børnene fik 100% kontrol over rådighedsbeløbet og kunne beslutte UDEN min indblanding, bort set fra at de skulle dele beløbet i 4 kuverter, én til hver uge for at få overblik. De skulle selv beslutte hvad de og jeg skulle have i lommepenge, hvad der skulle bruges på mad, gaver, fornøjelser og hvad der ellers var af løbende udgifter .

De planlagde og lavede selv måltider og foretog indkøb. Ingen indkøb betød Ingen mad. Reglen var at de begge skulle være enige når der skulle besluttes at bruge penge. Hver søndag holdt vi budgetmøder for at jeg kunne følge med. De kunne spørge mig til råds, men de havde vetoret og kunne beslutte uden om mig. Motivationen var, at de penge der blev tilovers kunne de selv beholde og dele – jeg havde naturligvis lagt et beløb ind til rådighed der sikrede et overskud.

Det var en fantastisk sjov måned og ja, der gik sport i at spare og holde fokus på forbrug. Det kan klart anbefales, men succesen er afhængig af at at børnene kører måneden 100% uden din indblanding.” – anbefaling fra en anonym

The Jar System

The Jar System er et meget enkelt system. Du laver simpelthen glas (jar) med forskellige etiketter: opsparing, slik, legetøj eller hvad I nu tænker er bedst også i forhold til børnenes alder. Hver gang dit barn så får penge – om de så finder penge på gaden, får penge af mormor eller det er lommepenge – så skal pengene deles ud over alle de glas I har lavet. Det vil sige, at det er ikke kun ét glas der bliver fodret hver gang, men i stedet er det x antal glas der alle skal have en vis procentdel af pengene i sig. 

På denne måde går pengene ikke bare til en opsparing, som er udefinerbar. I kan vælge at lave et glas med en opsparing, som der først må tages hul på, når barnet bliver 18 år. Det sjove bliver at se, hvor mange penge det så er blevet til på x antal år.

Der kan laves en opsparing til noget bestemt legetøj eller lignede, så glasset kan hedde “iPad”. På denne måde kan der blive sparet op til mange ting på én gang.

14-dages reglen

De børn og unge, der rent faktisk har fået lavet sig en opsparing fx med fødselsdagspenge, konfirmationspenge eller andet, kan med fordel bruge denne regel.

Den er simpel: når dit barn kommer og fortæller, at de gerne vil købe x for deres penge, så skal de vente 14 dage med at købe x. Har de så lige så meget lyst til at købe x om 14 dage, så er det et reelt ønske for barnet.

Har barnet derimod glemt det eller har ikke længere lyst til at købe x efter 14 dage, så har I undgået et fejlkøb. Har barnet derimod nu lyst til at købe en anden ting efter de 14 dage, så gentages processen med den nye ting.

Dette lære også barnet at undgå impulskøb. For der vil ikke altid være penge på kontoen til præcis det man ønsker sig og dermed er det godt at kunne vente.

Den kontantløse families økonomi apps udviklet til børn

Hvis I som forældre aldrig har kontanter på jer, så kan det være svært at give børnene den 10’er, som de har tjent i lommepenge. Der er heldigvis en løsning og det er apps. Her giver vi dig nogle foreslag på forskellige apps, som kan hjælpe dit barn på vej til en bedre økonomisk forståelse.

MyMonii

Lommepenge er en kæmpe stor udfordring, når man er en kontantløse familie. Det er her MyMonii kommer ind i billeder. Med denne app kan dit barn få opgaver og dit barn kan nemt se, hvad han eller hun får for at løse opgaven. 

MyMonii kan bruges i alle familier, hvor bare én af forældrene har en smartphone. Det er ikke nødvendigt for barnet at have deres egen smartphone, men det er praktisk, hvis du i løbet af dagen skal kunne give dit barn opgaver uden at du selv er hjemme. 

MyMonii kan også bruges til at betale med i butikker og fungerer dermed også som et hævekort for dit barn – dette kræver dog at dit barn har sit egen smartphone, for at det er smart. 

Hos MyMonii kan dit barn holde øje med, hvor mange penge det har tjent og dermed har stående på sin konto. 

App’en kan hentes både til Android og iPhone. 

ERNIT

Med ERNIT kan der holdes styr på lommepengene og ligesom med MyMonii, har du mulighed for at give dit barn opgaver, som de så kan se, hvad de får for. 

ERNIT har en meget enkel opsætning, der gør det nemt og overskueligt, så selv de yngste kan være med. 

Her kan dit barn have overblik over sin konto, se daglige opgaver og så kan dit barn lave et mål fx spare op til en Spiderman figur. I børnedelen på app’en kan barnet rykke rundt på de fiktive penge, som fx rykke de indtjente penge over til forbrug eller til det ønskede mål. Barnet kan så tilbagebetale mor eller far, når pengene skal bruges. 

App’en kan hentes både til Android og iPhone.

Gimi

Gimi er en app til barnet der har sin egen smartphone, med tilhørende telefonnummer. Den er desuden anbefalet til børn over 8 år. 

Her kan du som forælder oprette opgaver til dit barn, som i de to andre apps. Barnet kan desuden vælge at spare op til noget specifikt eller bare spare penge op. 

Som forælder kan du tage imod de små opgaver der ligger på appen – opgaver der skal være med til at styrke dit barns forståelse for økonomi. Opgaverne stiller udfordringer til dit barn og til dig selv. 

App’en kan hentes både til Android og iPhone.

Bank apps for børn

Jyske Bank, Spar Nord, Danske Bank m.fl har lavet deres egne apps til deres kunder, der kun er børn eller unge. De fleste apps kan bruges fra en alder af 7 år, da der så følger en bestemt slangs konti med. Til den nye konti og app, kan der være en tilhørende netbank og hævekort.

Tal gerne med din bank om deres muligheder for at give barnet større indblik i økonomien.

Ur med opgaver og tilhørende app

Garmins VivoFit JR ur. Med dette ud kan du give barnet opgaver, som det skal løse og dermed optjener virtuelle mønter. Disse virtuelle mønter kan du som forælder så selv bestemme, hvordan de skal omdannes i virkeligheden. Det hele styres fra forældrenes mobile enheder. 

Når barnet er aktivt i mere end 60 minutter, udløser de blandt andet en eventyrssti og sjove facts. Dette er en sjov måde at være aktiv på og få rørt sig de minumin 60 minutter om dagen. Dette kan især være praktisk, når børnenes hverdag ændrer sig fra børnehaven til skole, hvor de skal være mere stillesiddende.

App’en kan hentes både til Android og iPhone.