A-kasserne skal løbe ekstra stærkt

Til sommer løber det løbsk for a-kasserne, når landets jobcentre lukker ned. Om det vil gavne de jobsøgende eller ej, vil tiden vise, men kritikkerne er tror ikke på regeringens valg og af kritikkere er der mange.

En ny udmelding fra regeringen kommer til at berøre alle jobsøgende i hele Danmark. Dette sker ved at regeringen til sommer lukker ned for hele landets jobcentre. Regeringen mener at dette vil give mindre dobbeltarbejde og mere fokus til landets a-kasser.

Sommeren 2019 bliver den sidste sommer med jobcentre. Men selvom regeringen mener at dette nye tiltag vil skabe forbedringer, så frygter landets a-kasser hvordan tingene skal løbe rundt, samtidig med at der skal være tid til det enkelte medlem.

Derudover skaber det frygt for, at uden jobcentrene rundt om i landet, vil flere jobsøgende, især dem der ikke er medlem af en a-kasse, blive tabt på gulvet. Dette er en stor frygt for Socialdemokraterne, der også frygter for stigningen af fattige og hjemløse i Danmark. Samtidig mener de at det ikke kan være rigtig, at regeringen rykker til danskernes ret til at være medlem af en a-kasse.

Det bliver dyrt

Det bliver dyrt at være medlem af en helt almindelig a-kasse, hvilket kan gøre, at flere vælger at melde sig ud af a-kasserne af økonomiske årsager.

I 2017 var 77 procent af alle ledige i Danmark medlem af en a-kasse og tallene fra Danmarks Statistik viser, at i 2018 var over 2,2 millioner danskere medlem af en a-kasse. Disse tal vil dog ændre sig markant med regeringens nye tiltag.

Så til start vil a-kasserne skulle ansætte en masse, for at kunne stå til rådighed overfor alle medlemmerne. Men efterfølgende kommer der også til at ske en kæmpe fyringsrunde, når medlemmerne hopper fra på grund af kontigentstigningerne.

“Vi kommer til at stå tilbage med en kæmpe forvirring hos medlemmerne og et skel i befolkningen, hvor kun de rigeste har råd til at være medlem af en a-kasse” udtaler Rolf Hansen, direktør for Sammenlign.nu. Han mener ikke at regeringen har grebet dette “problem” ordentlig an, men mener at det er en måde at prøve at spare penge på en ny måde.

I dag er der stadig nogle mennesker, der har valgt ikke at være medlem af en a-kasse, men dette bliver ikke længere så meget et valg, men simpelthen en nødvendig ting at fravælge, for at kunne have råd til at leve.

Også dirketøren for Danske A-kasser, Verner Sand Kirk, står med en stor bekymring for regeringens nye ændringer. “Med flere opgaver tillagt a-kasserne står vi overfor en markant stigning i pris på kontigenterne og medarbejdere der skal løbe dobbelt så hurtigt, og dermed ikke kan stå til rådighed overfor medlemmerne på samme måde som før”.

Kontanthjælpsmodtagerne bliver tabt på gulvet

A-kasserne skal løbe hurtigere og har mindre tid til deres medlemmer, men kontanthjælpsmodtagerne er blevet helt glemt i denne sag. For står du som kontanthjælpsmodtager og skal tilbage på arbejdsmarkedet, så vil du ikke længere kunne få den nødvendige hjælp, for at kunne komme videre på arbejdsmarkedet.

Regeringen glemmer i hele deres store plan, at jobcentrene primært er til, for at hjælpe dem videre, der er på overførselsindkomst, enten på grund af sygdom eller andet. De mennesker vil nu blive tabt på gulvet og dermed have ringere mulighed for at komme tilbage på arbejdsmarkedet.


Læs også

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *